USA’s religiøse DNA

Religionen er USA’s DNA. Det mener præsident Barack Obama, der selv er blevet mere religiøs, efter han blev præsident. For nu har han fået nogle byrder på sine skuldre, som tvinger ham i knæ.

For få år siden ville det have været utænkeligt, at USA’s næste præsident enten er sort eller mormon, skriver Marie i sin blog. I dag er det stadig utænkeligt, at Guds eget land får en præsident, der er ateist.

Religionens betydning i USA kan næsten kun underdrives. Mange af de første nybyggere var europæere, der blev forfulgt på grund af deres religion, og mange anser derfor religion som det, der har gjort USA til det, det er i dag. Derfor spiller religion stadig en central rolle i valgkampen. Selvom hele Obamas valgperiode har stået i krisens tegn, og de religiøse emner derfor har måttet vige pladsen for dette års topscorere - økonomi og arbejdsløshed - er den religiøse værdikamp vævet ind i debatten om socialpolitik.

En moralsk ramme

I valgkampen tilbage i 2008 fyldte religion væsentligt mere, end det gør i valgkampen i dag. Antallet af ateister i USA stiger og udgør nu en femtedel af befolkningen. Når sandsynligheden for, at USA får en præsident, der er ateist, alligevel ligger langt ude i fremtiden, skyldes det, at mange sætter lighedstegn mellem religion og værdier, siger journalist Bente Clausen i Religionsrapport på P1.

”Religionen har vævet en moralsk ramme om landet. Det gælder fra slaveri og kvinderettigheder til borgerrettighedsbevægelserne. Det at der er noget, der er meget større, der motiverer os til at drive landet fremad,” forklarer Obama. Derfor får diskussioner, der er affødt af religiøse værdier så som homoseksualitet, familiepolitik og fattigdom stadig spalteplads i medierne.

De fleste husker sikkert, hvordan Mitt Romney i august måtte undskylde for sin partifælle Todd Akin, der påstod, at kvinder, der har været udsat for voldtægt, kan blokere for en uønsket graviditet. TV2s USA korrespondent Jesper Steinmetz mener, at Obama er gået frem i meningsmålingerne lige siden, hver gang han har bragt spørgsmålet om fri abort frem.

Muslim? Mormon?
Som Marie skriver, betyder det ikke så meget for amerikanerne, at Mitt Romney er mormon. 40 procent af befolkningen ved faktisk ikke, at han er mormon og har missioneret i Frankrig og været det, der svarer til biskop i Boston. Den kristne menighed Southern Babtist Convention ved det, og selvom deres opfattelse af kristendommen er anderledes end mormonernes, stemmer de alligevel på ham, fordi de deler hans konservative holdninger til abort, familie og homoseksualitet. Og som Emil nævner i sin blog stemmer mormonerne ikke nødvendigvis på ham, fordi han er mormon, men fordi de er enige i Romneys konservative værdier.

Selvom det er vigtigt for amerikanerne, at både Obama og Romney er kristne, mener Bente Clausen, at amerikanerne hellere vil se en muslim i Det Hvide Hus end en ateist. Og faktisk tror 20% af vælgerne, at Obama er muslim. Det skyldes blandt andet, at Fox News ikke har nogen interesse i at dementere det rygte. Obama behøver dog ikke bekymre sig. De vælgere, der tror, han er muslim, ville ikke have stemt på ham alligevel, fordi han er demokrat.

Det katolske dilemma
Demokraterne er lidt i problemer, når det kommer til spørgsmålet om vielser af homoseksuelle. Både Obama og hans vicepræsident Joe Biden har meldt ud, at de støtter ægteskaber mellem homoseksuelle. Det er problematisk for Joe Biden, fordi han er katolik. I katolske kredse er han derfor blevet kaldt for ”moralsk udmattet” (morally exhausted). Obama lagde sig allerede i foråret ud med den katolske kirke, da han gennemførte en sundhedslov, der støtter prævention.

Dilemmaet mellem religion og politik går dog begge veje. På trods af Obamas holdning til abort og homoseksualitet kunne vi for et par uger siden se Ulla Terkelsen på vej gennem USA i en valgbus fuld af katolske nonner, der støtter Obamas kampagne. ”Det er svært at være en god politiker og en god katolik på samme tid”, konkluderer Bente Clausen.

Its the economy, stupid

Når nonnerne alligevel støtter Obama, skyldes det demokraternes socialpolitik. USA’s store forskelle mellem rig og fattig er nemlig et stort tema i valgkampen. Bente Clausen pointerer for eksempel, at de sorte protestanter burde være republikanere, fordi de er lige så konservativt religiøse som Southern Babtist Convention. Alligevel stemmer de på Obama på grund af hans socialpolitik – og selvfølgelig fordi han er kristen. I artiklen ”Gud er på Obamas Side” fra b.dk mener Mrs Steele for eksempel, at Gud vil få arbejdsløshedstallene til at gå ned, så Obama kan vinde valget.

Eller som den hjemløse Frank siger i artiklen Paul Ryan besøger kristent hjemløse køkken uden hjemløse: ”Jeg stemmer på Obama. Hvis ham den anden vinder, ender folk som os i helvede.”

Selvom religion aldrig bliver uvæsentligt i en amerikansk valgkamp, lader det altså til, at Bill Clintons chefstrateg James Carvilles citat: ”Its the economy, stupid” stadig er betegnende for, hvordan man vinder det amerikanske valg.

//Signe